Husk

Del dine oplevelser.
Lad kameraet op og tag masser af billeder. Sendes løbende til redaktøren.

 
powered_by.png, 1 kB
Hjem arrow Senior
Senior
Nye sejlere
Thursday 25. March 2010

Active Image

Igen i år er der stor interesse for Seniorsejlerskolen ved Randers Sejlklub. Torsdag den 25. marts 2010 kunne Henrik Pedersen, der leder Seniorsejlerskolen, indsamle optagelsesbegæringer fra nye, seriøse og velmotiverede sejlere.  En kort rundspørge klarlagde de to primære motivationsfaktorer for at deltage i sejlads ved Seniorsejlerskolen. Alle udtrykte en drøm om at sejle i egen båd med familien, og alle var interesserede i at "lære det ordentligt". Selv om der i programmet stod "Teori", så bød aftenen mere på en introduktion til sejlerskolen, og Henrik svarede beredvilligt på alle spørgsmål og sørgede for det praktiske i forbindelse med indmelding i henholdsvis sejlerskole og i klubben. Også klubbens øvrige tilbud blev gennemgået, og der blev plads til et par skipperhistorier. På billedet ses nogle af de nye medlemmer sammen med Henrik.
Randers Sejlklub byder velkommen til de nye medlemmer, og vi ønsker jer en god sejlsæson 2010. På gensyn til klubbens arrangementer og på vandet. Der venter jer mange gode oplevelser med skolebåden FILUR.

 
Omsætningstabel
Tuesday 16. March 2010

Hvad er 770 Fahrenheit omsat til Celcuis0. Det kan du finde ud af ved hjælp af nedenstående tabel. Indtast et tal.

 
Kapsejladsregler
Thursday 04. March 2010

Active ImageOnsdagsklubben afholdt atter et godt, velbesøgt og lærerigt arrangement den 03. marts 2010. Frank Lavrsen startede med at gennemgå emner vedrørende sikkerhed til søs. Han fortsatter med hovedtemaet, som var gennemgang af kapsejladsregler. Franks store erfaring indenfor kapsejlads blev kombineret med computeranimerede eksempler på skærmen til glæde for de fremmødte. Frank startede med eksempler fra startlinien, og han kom rundt på hele kapsejladsruten med både luv og læ vendinger og rigtig mange forskellige situationer. Det stærke kvindeteam sørgede atter for kaffe og beskøjter. Kapsejladsreglerne blev diskuteret livligt både under Franks gennemgang og i pausen. Atter et super arrangement fra "Onsdagsklubben" som arrangørerne kalder sig.

Hvis du selv vil øve dig på kapsejladsreglerne, så klik HER.
Så sendes du over på en hjemmeside, hvor du i dit eget tempo kan øve dig i reglerne.
God fornøjelse

 

Læs videre...
 
Onsdagsklub 06 januar 2010
Friday 08. January 2010

Active ImageVi havde besøg af Lars Bo som er chefsejlmager hos ULLMAN SAIL * DENMARK. Lars har tidligere drevet eget sejl-loft ”Team Sail” og senest samarbejdet med MP Sail, der nu er overgået til det nye sejlloft i Skødstrup. Udover at producere 1. klasses sejl har Lars været og er stadig en ivrig og dygtig sejler med erfaring fra mange bådtyper.
Vi hørte om det rigtige sejl til ”din båd”, men også om optimal trim af sejl, rig og håndtering af grej. Lars detaljerede gennemgang af trim af rig og sejl gjorde det vist klart for en del af deltagerne, at der er noget at arbejde med, hvis man ikke vil sejle med "håndbremsen trukket".  (Klik på overskriften for at læse mere)

Læs videre...
 
Sæsonslut 2009
Sunday 15. November 2009

Næsten alle både er på land. Havnen er dog stadig smuk hen over vinteren.

Active Image

 
Mandetur 2009 - 10. - 11. oktober
Saturday 10. October 2009

Active Image

Årets deltagere i mandeturen startede med en omgang Skipperlabskovs i Restaurant sejlklubben. Præcis lørdag den 10. oktober, kl. 13.30 rettede alle de deltagende både kursen mod Kanaløen, hvor eftermiddagskaffen indtages. Anden del af lørdagens sejltur går til Udbyhøj, hvor bådene fortøjes, og der overnattes. Aftenmenuen er ål, og enhver ved, at de ikke glider ned af sig selv. Hjemturen starter sent om formiddagen søndag for som en erfaren deltager udtrykker det: "Vi sejler ikke, før det er sikkert !"
Billedet herover viser kun et udsnit af de deltagende både ved afsejling fra Randers den 10. oktober 09. Kig med igen for der kommer billeder fra turen. Der bliver ikke taget referat fra turen, men skipperen på MISEN har lovet en kort turbeskrivelse bagefter.

 
1. maj frokost på bådpladsen
Sunday 03. May 2009

Active ImageSædvanen tro samledes ca. 20-25 medlemmer til den traditionsrige frokost på bådpladsen. Der var en del panik under opstarten, da der ikke var arrangeret noget og der var ikke lavet bordplan. Der var heller ikke lagt duge på, ”som vi plejer ”.
Til stede var dog 1 rød dug og enkelte røde trøjer, så det lykkedes alligevel at komme godt i gang med den medbragte mad og de medbragte drikkevarer i rigelige mængder. Karl Due havde taget en flaske snaps med ( mini ) i ubrudt embalage. Det var vist en mellemkrigsmodel, som han havde fundet under oprydning i hans forældres hus. Det lykkedes heller ikke i år at overtale vores mangeårige hovedtaler Kim til at holde den traditionsrige ” Kammerater --------- ” tale. Vi tror han har opgivet os trods den røde dug og de få røde trøjer. Han mødte dog op senere og deltog i festlighederne. Nogle gik til køjs efterhånden som de blev trætte, medens andre holdt ud til meget sent.
[Klik på overskriften for at se flere billeder.]

Læs videre...
 
Seniorskolesejlerne er klar til aktion
Thursday 16. April 2009

Active ImageSeniorskolesejlerne mødtes torsdag den 16. april til sidste teoriaften, før det for alvor går løs. Ole Uglsøe gav de sidste praktiske oplysninger og gode råd til de fremmødte seniorsejlere.
Der var også instruktører tilstede. Så der blev berrettet om gode og spændende oplevelser med skolebåden FILUR. Skolebåden er af svensk oprindelse af mærket MAXI 77. Randers Sejlklub har anskaffet båden i 1975, så mange aktive sejlere i Randers Sejlklub har lært at sejle i den.
Den praktiske sejlads fordelt over to sæsoner sammen med et navigationskursus mellem de to sæsoner skal gerne føre til, at seniorsejlerne ender med at erhverve et duelighedsbevis. Det vigtige er dog, at den praktiske sejlads og omgang med båden skal gøre sejlerne fortrolige med en sejlbåd, så de kan føre den sikkert. Selv om det drejer sig om lystsejlads, så er det vigtigt at sikkerheden er iorden.

Instruktørerne fortalte lidt om de første træningssejladser, og der blev givet oplysninger om klubbens kapsejladser, og hvorledes man kan sejle med som gast ved kapsejladserne. Bådsmanden var tilstede og fik lavet aftaler, så klargøringen af FILUR bliver tilendebragt på sikker vis før første sejluge. Seniorsejlerne blev opfordret til at bidrage til klubbladet og hjemmesiden med deres oplevelser i løbet af sæsonen.
Velkommen til en spændende sejlsæson og god vind til seniorsejlerne.

 
© 2010 Randers Sejlklub
Joomla! is Free Software released under the GNU/GPL License.
RSS 0.91
RSS 1.0
RSS 2.0
ATOM 0.3