Husk

Del dine oplevelser.
Lad kameraet op og tag masser af billeder. Sendes løbende til redaktøren.

 
powered_by.png, 1 kB

Hjem
Klubstanderen er sat.
Sunday 19. April 2009

Active ImageVejret viste sig fra sin bedste side, da ca. 50 medlemmer var mødt op til standerhejsning lørdag den 18. april 2009. Klubstanderen og vores flag var gjort klar. Formanden bød velkommen præcis kl. 10.00 og bad 3 betroede hjælpere om at hejse de to flag. Fulgt af ca. 100 øjne gik flagene til tops mod den forårsblå himmel.
Efter standerhejsningen sang forsamlingen traditionen tro en sang. En veloplagt formand ønskede medlemmerne en god sejlsæson og gav et par praktiske tips af betydning sejlads på fjorden i den kommende sæson.
Efter ceremonien gik de fremmødte ind i restaurant Sejlklubben, hvor der var dækket op til kaffe/the og morgenbrød. Efter en god times hygge myldrede deltagerne atter tilbage til klargøring af bådene. Eleverne på seniorsejlerskolen knoklede på sammen med bådsmanden for at klargøre skolebåden FILUR. Det gode vejr betød, at der var masser af aktivitet på havnen. Fra klubhuset og ned til vinterpladsen var mange af klubbens medlemmer igang med at gøre klar til sæsonen.
Der er flere billeder i GALLERI (høj opløsning - se under Aktiviteter) og senere på måneden kommer der en video fra standerhejsningen her på siden.

 
< Forrige   Næste >
© 2010 Randers Sejlklub
Joomla! is Free Software released under the GNU/GPL License.
RSS 0.91
RSS 1.0
RSS 2.0
ATOM 0.3