|
Forårsklargøringen i fuld gang. |
|
Monday 27. April 2009 |
|
Det gode vejr i den sidste weekend i april måned havde lokket mange ned på den del af havnen, hvor sejlklubben´s medlemmer færdes. Ungdomsafdelingen havde valgt lørdag den 25. april til at give sejlbådene den helt store omgang før sæsonstart. De unge sejlere demonstrerede, at sikkerheden skal være iorden ved færdsel tæt på havnebassinet. Alle var iført svømmeveste. Det forhindrede ikke, at de knoklede på med fuld energi. Alle bådene blev trukket ned foran, hvor de fik en grundig rengøring og en ordentlig omgang polering. Nogle af ungdomssejlerne må have talent som ledere. Ihvertfald havde de sat forældrene i arbejde. Bagefter skulle al udstyret kontrolleres for defekter og mangler, så det kan holde til den kommende sæson.

Også på vinterpladsen for seniorsejlerne var der aktiviteter hen over weekenden, og de der allerede er i vandet nød det gode vejr i havnebassinet. Restauranten havde travlt - så travlt, at garden måtte hjælpe til med at trække op. Du kan se billeder i høj opløsning fra weekenden i GALLERI. Se under "Blandet". Billederne ligger i 3 forskellige opløsninger. Små billeder til oversigt. Mellem store billeder - kan blandt andet ses som diasshow. Hvis du klikker igen på billedet vil du til sidst få det i en høj opløsning til udskrivning. God fornøjelse.
|