|
Forårs-Generalforsamling 29. april 09 |
|
Saturday 02. May 2009 |
Onsdag den 29. april 2009 blev den indkaldte generalforsamling gennemført. Efter valg af dirigent og protokolfører var det tid til formandens beretning. Formanden kunne blandt andet berette, at klubben har ansøgt Randers kommunes Fritids- og Kulturudvalg om støtte til at få udlagt de gule bøjer. Det telefoniske svar fra kommunen var,. at det ville man gerne støtte, så planen er, at bøjerne klargøres og udlægges i starten af maj måned. Nu mangler vi bare en melding om, at bøjerne virkelig ligger derude fra de af jer, der først kommer ud ad fjorden. Efter formandens beretning, der blev godkendt med taktfaste klapsalver, så var det udvalgenes tur. Fra havneudvalget forlød det, at der vil blive opsat en ny mastekran i løbet af august. Ud over master, så kan den løfte både op til 1.500 kg. Sejlerskolerne har god tilmelding og ambitiøse planer for sæsonen. Seniorsejlerskolen søger dog stadig instruktører, som det er annonceret om i Klokkebøjen. Der er kommet nye, friske kræfter til i Kapsejladsudvalget. På kort sigt vil udvalget gennemføre de normale klubsejladser, hvor man vil tilbyde gastepladser til de to sejlerskoler, så eleverne der kan få en god saltvandsindsprøjtning. Ambitionerne på længere sigt - måske allerede i 2010 - går på igen at arrangere havkapsejlads (Kattegats Blå Bånd) både for "rigtige" kapsejlere og også en kategori for de knap så ambitiøse kapsejlere (kommodesejlere). Der søges stadigvæk frivillige til aktivitetsudvalget. Klubhuset og områderne trænger til en kærlig omgang, så formanden opfordrede til, at man meldte sig til at udføre noget af arbejdet. På billedet er kasseren ved at gennemgå regnskabet, og efter generalforsamlingen var der fælles hygge med kaffe og et par ordentlige franskbrødsmadder til hver. Bestyrelsen udarbejder referat fra generalforsamlingen, og du kan læse det i næste nummer af vores klubblad Klokkebøjen medio 2009.
|