|
Sunday 18. October 2009 |
|
Sejlsæsonen går på hæld, og der er masser af aktivitet nede ved Værftet og den nye mastekran. Nogle er allerede på land, medens andre slet ikke er begyndt at gøre klar til at komme på land. Temperaturen er godt på vej ned, og der har været nattefrost enkelte nætter. Den nye mastekran er kommet på arbejde, og at dømme efter snakken de sidste to weekender, så har vi fået en god mastekran. Efter masteaftagningen gælder det så om at komme på land med båden. Medens de fleste kommer ud af vandet ved hjælp af en kran, så er der stadig nogle som benytter slæbestedet. Herunder er det Svend Nielsen, der har sejlet sin båd Gigi III ind over en vogn, som så trækkes på land ved hjælp af et spil.

|