Randers Sejlklub gennem

100  år

1877 - 1977

 

I foråret år 1877 blev en kreds af Randersborgere enige om, at oprette en forening for lystsejlere.

Lystsejlads på Randers Fjord og Gudenåen har selvfølgelig foregået i århundreder under forskellige former, men nu mente man altså tiden var inde til at få denne sport ind under mere ordnede forhold og også arrangere kapsejladser.

Desværre er de ældste forhandlingsprotokoller bortkomne, men ved hjælp af »Randers Amtsavis« og især af den meget flot udstyrede og velskrevne erindringsbog fra klubbens 75 års jubilæum, har vi fået mange gode minder og interessante ting frem.

FORENINGEN FOR LYSTSEJLADS PÅ RANDERS FJORD OG GUDENÅ blev stiftet i juni måned 1877. Mændene der ejede bådene og var med i de første år, tilhørte det såkaldte bedre og vel også højere borgerskab. Vi kender navne som købmand Ernst Hoff, arkitekt Poulsen, købmand Steenberg, sejlma­ger Kempel, sagfører Harder, skibsbygger Friis og mange flere gode borgere i Randers.

I »Randers Amtsavis« finder vi foreningens første annonce den 16. juni 1877:

Kapsejlads vil blive afholdt søndag den 24. ds. D'herrer som ønsker at deltage må senest fredag aften lade sig indtegne hos hr. arkitekt Poulsen.

Der vil afgå dampskib med dommerne, og de familier, der måtte have lyst til dermed at overvære kapsejladsen, må senest torsdag aften løse billet a kr. 1,00 hos urmager Munck.

Onsdag den 20. juni blev yderligere averteret:

Dampskibets afgangstid er kl. 9 formiddag præcis fra toldboden. Musik og restauration om bord.

Der har åbenbart været større interesse end ventet, for fredag den 22. juni må man yderligere avertere om, at grundet på den livlige deltagelse har man set sig nødsaget til at leje dampskibet »Marchall« så endnu et begrænset antal billetter kan fåes a kr. 1,00. Bådejerne bedes give møde hos hr. bådbygger Thomsen lør­dag aften, for at modtage deres nummerflag mm.

Vi har beskrevet forberedelserne til denne første kapsejlads ret udførligt for at vise, at det virkelig var store dage, når klubben holdt kapsejladser i gamle dage. Det var en »estimeret« klub, hvor »spidserne« ikke manglede. Det fremgår da også af referatet i »Amtsavisen« dagen derpå, hvor man skildrer det festlige syn af »Marchall« med signalflag, musik og slæbepramme for at få plads til alle.

Der var spisning på kroen i Mellerup, men også traktørstedet i Floes Skov anvendtes ofte til spisested. Middag kr. 2,50 pr. kuvert, det har været ret dyrt efter den tids prisniveau. Der deltog 14 både. Sejladsen foregik om Skandhagen. 27. juli 1877 findes følgende indlæg i »Amtsavisen«:

»Vi henlede med glæde opmærksomheden på omst. indby­delse fra bestyrelsen for »Foreningen for lystsejlads på Randers Fjord og Gudenå« og opfordre til indtrædelse i den­ne forening. Uden nærmere at indlade os på det formål foreningen har sat sig, skulle vi kun fremhæve, hvad den byder sine passive medlemmer, hvortil både damer og herrer er adgangs­berettigede, nemlig foruden fri deltagelse i de kapsejladser der agtes afholdt (foreløbig vil tvende sådanne blive afholdt årligt) gives der publikum lejlighed til en virkelig smuk og behagelig tur og til ret at tage vor by's ejendommelige farvand og smukke omgivelser i øjesyn, hvad der så sjæl­dent gives lejlighed til, hvorfor vi ikke kunne andet end anbefale indtrædelse i foreningen«.

Ja, således skriver altså »Randers Amtsavis« og det ser ud til, at foreningen har fået en god start i det herrens år 1877. I de følgende år kan vi følge klubben gennem avisannoncer som flittigt blev anvendt. Nye navne i ledelsen kom til, men flere fra det første år kan stadig følges f. eks. købmand Hoff, Kempel, boghandler Breidahl mv. I 1880 er vinhandler Larsen, Poul Petersen og E. Steenberg i bestyrelsen. Det pålægges at medlemsbånd skal bæres synligt, og et kapsejladsreferat i »Amtsavisen« slutter således:

indtil man omtrent kl. 10 1/2 gled ind i havnen, hvor de hjemsendte modtages med kanonsalut, raketkastning og af en uoverskuelig menneskemængde«

1883 – 5 juni annonce:
»Heri meddeles at klubbens navn er ændret til »Randers Sejlklub« i henhold til generalforsamling den 26. maj d. å.«

 27. maj referat af generalforsamlingen: »Foreningen har ca. 150 medlemmer. Bestyrelsen består af købmand Hoff (formand), bankkasserer Carlsen, sagfører Harder, sejlmager Kempel og skibsbygger Friis. Det vedtoges at sejle efter internationale regler«.

Ifølge Amtsavisens annoncer og referater fortsætter klubben på samme måde i årene fremover. I 1886 er kassebeholdningen kr. 347,62 og medlemstallet er 141.

Der afholdes distancekapsejlads – der startes fra en over havnen spændt trosse, fartøjer i nummerorden  med opgivne forsejl. Arrangementet omfattede også kaproning, hvori deltog Randers gymnastiske forenings roklub.

 1889 er et mærkeår, idet Hans Majestæt Kong Christian den IX har givet klubben tilladelse til at føre eget flag, hvilket kun er timedes to-tre andre klubber tidligere. (Femtakket stjerne i guld i hjørnet af Yachtflaget).

 I året 1890 findes der 17 både af 1. klasse og 8 af 2. klasse. Der indføres nye regler efter engelsk mønster, hvorefter bådene inddeles i 4 klasser.

Der bevilges kr. 100,00 til en bro ved Rosenørnsallé (måske begyndelsen til en lystbådehavn).

Randers Sejlklub er ifølge brygmester Aagaard den største klub af sin art her i landet.

I 1891 forandrede man klubbens stander således, at den i stedet for rød med guldstjerne bliver hvid med rød femoddet stjerne. Klubben regnes for at være landets ældste.

 I et referat fra 1892 meddeles at Silkeborgerne kom med deres sænkekølsbåde og tog alle 1. præmierne, så man havde noget at tænke på.

I 1894 måtte klubben afstå bådebroen ved Rosenørnsallé, som kun indbragte kr. 15,19. Havnevæsenet kunne ikke anvise anden plads.

N. V. Billenstein sejlede langtur med båden »Rylen« Fyen  rundt.

 Marineministeriets koncepter i forbindelse med Randers Sejlklubs ansøgning om at måtte føre specielt mærke i yachtflaget.

Koncept nr. 1373

Koncept nr. 1546

»Oversættelsen« ses på modstående side.

Bemærk tidsforløbet fra ansøgning fremsendes til ministeriet og til tilladelsen gives af kronprins Frederik i kong Christian d. IX’s fravær.

 AFSKRIFT

Marineministeriet

Sekretariats- og Kommandokontoret

Koncept 1889 nr.1373

18. maj 1889

Randers Sejlklub

I Skrivelse af l4de ds. har Klubben anholdt om Bemyndigelse til paa de af dens Fartøjer, der have erholdt Tilladelse til at føre Yachtflag, som særligt Foreningsmærke i Flagets øverste Firkant nærmest Standerliget under Bogstaverne Y. F. at maatte anbringe et hvidt Kors, saaledes som vist paa den medfulgte Tegning.

Saaledes foranlediget skal Ministeriet meddele, at man i og for sig ikke vilde være utilbøjelig til at søge udvirket et særligt Kjendemærke for Randers Sejlkub, saaledes som bestemt for dansk Forening for Lystsejlads ved Kongelig Resolution af 28de Februar 1873 og senere for nogle andre Klubber, men da det valgte Mærke, et hvidt Kors anbragt i Flagets øverste firkant netop udgjør Viceadmiralens Kjendingsmærke og to hvide Kors samme Sted er Kjendingsmærke for en Kontreadmiral, ønsker Ministeriet ikke at fremme ovennævnte Andragende i den foreliggende Form, men maa anmode om at faa afgivet et andet særligt Kjendemærke til anbringelse som ovenfor angivet i Flaget.

Paa Ministeriets Vegne

U/z

 Koncept 1889 nr.1546

 1. juni 1889

Randers Sejlklub

Efter Modtagelsen af Klubbens Udtalelse i Skrivelse af 23de f. M. har Ministeriet nedlagt en allerunderdanigst Forestilling, og skal man i Henhold til den ved  allerhøjeste Resolution af 29de f. M. dertil erholdte Bemyndigelse herved tillade, at de Randers Sejlklub tilhørende Fartøier, der have erhvervet eller maatte erhverve Ret til at føre ved allerhøjeste Resolution af 15de August 1865 fastsatte Yachtflag, maa som særligt Foreningsmærke i Flagets øverste Firkant nærmest Standerliget under Bogstaverne Y.F. anbringe en femtakket Stjerne i Guld.

Dette meddeles herved Klubben til allerunderdanigste Efterretning, idet man skal tilføie, at man i Henhold til sin tidligere Udtalelse til Klubben ikke ønsker at anbefale Klubbens principale Indstilling om et Kors som Foreningsmærke.

R/Z

AFSKRIFT

Marineministeriet

Sekretariats- og Kommandokontoret

M. Kgl. resolution nr.48-1889

Til Kongen

Bestyrelsen for Randers Sejlklub har ansøgt om Tilladelse til for Klubbens Fartøjer, der have erhvervet eller maatte erhverve Ret til at føre det ved allerhøiste Resolution af 15 de. August 1865 fastsatte Yachtflag, til som særligt Foreningsmærke i Flagets øverste Firkant under Bogstaverne Y. F. at måtte anbringe et Kors eller forsåvidt dette ikke maatte kunne bevilges, en femtakket Stjerne i Guld. Ministeriet formener allerunderdanigst, at dette Andragende, forsåvidt det gaar ud paa at erholde et Kors som Foreningsmærke, ikke kan anbefales, da Vice-Admiralens Kiendingsmærke er et Kors,   der vel er hvidt, men dog er anbragt paa samme Sted i Flaget.

Derimod burde der ikke være noget at erindre imod at tilstaa Klubben det af samme subsidiært ønskede Mærke, da Mærker af lignende Art ved allerhøieste Resolutioner af 25de Februar 1873 og 20de Jul 1882 ere tillagte henholdsvis Forening for Lystsejlads og Smaalandenes Seilselskab.

Det tilstilles saaledes allerunderdanigst:

At Deres Majestæt allerunderdanigst vil bemyndige Ministeriet til at tillade, at de Randers Sejlklub tilhørende Fartøjer der have erhvervet eller maatte erhverve Ret til at føre det ved allerhøieste Resolution af 15de August 1865 fastsatte Yachtflag, maa som særligt Foreningsmærke i Flagets øverste Firkant nærmest Standerliget under Bogstaverne Y.F. anbringe en femtakket Stjerne i Guld.

Marineministeriet af 28de Mai 1889

allerunderdanigst

N. K. Ravn

 
Kapsejlads ca. år 1900

Udpluk af protokollen:

1895

Foreslåes køb af øvelsesskib – ikke råd

 1896

Fem frøkener optages i afdeling 2 (bådførere)

1898

Vedtaget at bygge bortlodningsbåd hos bådebygger Lundby. Pris kr. 295,00. Ret moderne båd, der dog er slem til at kæntre.

1899

Boghandler N. Fr. Nielsen fremsætter forslag om bygning af en pavillon. Kunne ikke gennemføres.

1900

Værten i Floes - Seerup - meddeler at han ikke fortsat kan betale for landgang og vogn til madkurve og foreslår en ny spiseliste. Det bestemtes dog at fastholde den gamle spiseliste med laks, nye kartofler, steg og kage.

Til gengæld bliver kuvertprisen så kr. 2,35 mod, at han fortsat besørger vogne til madkurve.

 1902

25 års jubilæum. Der bevilgedes kr. 300,00 til festligheden der afholdes i Mellerup Kro. Fabrikant Hoff skænker vandrepokal og trækker sig tilbage som formand.  Han og klubbens mangeårige dommer Møller Lund, Værum Mølle  udnævnes til æresmedlem.

1903

F. C. Nielsen vælges til formand.

 Det vedtages at sejladser foregår uden respit. Fest i »Marienlund«.

1913

Klubben bygger bortlodningsbåd »Hilda«. Det var en 15 kvm. klinkbygget moderne båd, der kostede kr. 522,00. Der solgtes 600 lodsedler a kr.1,00. Det var den første vellykkede moderne båd i Randers. De gamle småjoller følte sig helt distancerede, og der blev en glædelig interesse for bedre bådmateriel. En ny sejlmager kom til byen (Chas. Mortensen) og mange både fik nye og bedre sejl. Jens Knudstrups nye spidsgatter »Pax 1« og Poul Rasch's ældre spidsgatter »Jenny« livede op i materiellet.

Journalist Mejlby, typograf Emil Olsen og Gørtler Carl Nielsen er nu i bestyrelsen.

1914

Ny bortlodningsbåd »Marna« bygges i Randers på Larsens værft (pris kr.544,00). Vindere blev malermester Sophus Borgen og montør Libst.

1916

Det koster nu kr. 120,00 at leje »Bjørn« som dommerskib. Det vedtages i stedet at leje en fiskerbåd.

1917

Toldassistent Cortzen indvælges i bestyrelsen.

40 års jubilæum

Byrådet udsætter pokal - værdi kr.100,00. Købmand Edv. Andersen afgår som formand efter 12 år og udsætter pokal til »mindre både af ældre type«. Det var netop med de gamle smukke smakkebåde bygget af den gamle bådebygger Thomsen, man sejlede vandet tyndt både på fjorden og Gudenåen. Købmand Jens Knudstrup blev nu formand. Hans virke blev af stor betydning for klubben, hvilket flere endnu kan huske.

I jubilæumsåret opførtes sejlklubbens første revy skrevet af Emil Olsen, den gjorde stor lykke.

1918

Tandlæge Moe indvælges i bestyrelsen. For første gang afhold­tes natsejlads til Udbyhøj.

1920

Købmand Edv. Andersen afgår ved døden. Gørtler Carl Nielsen indvælges i bestyrelsen. Formanden Jens Knudstrup trækker sig tilbage. Tandlæge Moe bliver formand.

1921

Blev et kriseår for klubben, idet bestyrelsen kom i mindretal på generalforsamlingen, grundet på forslag om bygning af en bortlodningsbåd, hvorefter samtlige bestyrelsesmedlemmer nedlagde mandaterne. Der blev nedsat et udvalg og på en ekstraordinær generalforsamling den 23. april 1921 forelagde Knudstrup en liste til en ny bestyrelse bestående af tandlæge Moe, sadelmager Oppen-Franch, bogholder Mejlbye, gørtler Nielsen og bødker Schmidt. Denne bestyrelse valgtes med 7 stemmer. De øvrige undlod at stemme. Så lutter idyl har det ikke været. Men allere­de den 31. oktober 1921 trådte denne bestyrelse tilbage og en ny bestyrelse valgtes. Der var købmand Knudstrup som formand, drejerm. Poul Rasch som næstformand, bankass. Liisberg, kas­serer, bogholder Mejlbye, sekretær og sejlmager Chas. Mortensen.

Motorbåde ved Søpavillonen i 1886

1922

Endelig blev det til noget med Lystbådehavnen. Afgiften blev kr.30,00 pr. båd.

1924

Den første havkapsejlads afholdtes på en 6 sømils bane der omsejles 2 gange. Hobrobåden  »Thulle« braser for fulde sejl ind i dommerskibet »Ægir« og var nær sunket. Men trods dette uheld og hårdt vejr blev sejladsen en succes.

1924

Ingeniør Wilde indtræder i bestyrelsen.

1925

Efter et mægtigt forarbejde af bestyrelse og medlemmer afhold­tes en 3 dages basar i »Harmonien«s lokaler, bådebygger Bach Petersen skænkede en 7 kvm båd til bortlodning og mange andre gaver var skænket af medlemmer. Fint overskud: kr. 4.300,00. Formålet var nået; øvelsesbåden »Hedvig« blev købt i Århus for kr.1.450,00.

1925

Ingeniør Wilde bliver formand.

1926

Nordjydsk Sejlunion stiftes, kapsejladser ved Hals hvert år.

1927

Det vakte stort røre da 2 medlemmer ekskluderedes på en stor­mende generalforsamling. Denne »storvask« gav anledning til at en ny klub startede. Randers Sejlklub kunne dog året efter melde om fremgang.

1929

Ingeniør Wilde går af som formand og gasværksbestyrer C. G. Hansen vælges i stedet.

Randers Motorbådsklub optages i sejlklubben.

1930

Gymnastikhold for herrer blev dannet med 50 deltagere.

Harald Rasch udnævnes til æresmedlem.

 1932

Var et fremgangsår. Klubben har 202 medlemmer, 27 sejlbåde og 34 motorbåde. Lystbådehavnen uddybes og alle både kommer til bolværk.

1934

Gasværksbestyrer Hansen afgår som formand og afløses af ban­dagist Niels Petersen, som i 1935 efterfølges af gørtlermester N. C. Nielsen.

1936

Fælles havkapsejladser med »Fjorden« begynder.

1937

Gørtlermester Nielsen afgår som formand og elektriker Chr. Jensen (Jentemand) valgtes i stedet.

1940

En »sejlerstue« indrettedes på »Gl. Toldbod«. Billedskærer Johs. Petersen bliver æresmedlem.

1942

I anledning af klubbens 65 års jubilæum afholdes en stor fest på Hotel Randers.

1943

Udbydes 500 obligationer a kr. 20,00 til salg. Det gav kr. 10.000,00 til et Klubhusfond.

1945

Øvelsesbåden »Hedvig« averteres til salg.

1946

Til fordel for klubhusfonden blev der i det gamle ridehus afholdt en kæmpebazar, der indbragte kr.10.599,00.

1947

70 års jubilæumssejlads, Grenå-Anholt rundt og til Udbyhøj. Middag på Hotel Randers.

1949

Medlemsantal 250 - kontingentet forhøjes til 15 kr. årligt. Chr. Jensen afgår som formand og afløses af sadelmagerme­ster Oppen-Franck. Et forslag om damer til afriggergildet vakte voldsom diskus­sion og blev nedstemt på generalforsamlingen.

Gørtler N. C. Nielsen udnævnes til æresmedlem.

1950

Ny øvelsesbåd »Klaus« købes. Sejlerlauget stiftes. »Klokkebøjen« forfattes af Chr. Bach med musik komponeret af Charles Normann, som skænker klubben rettighederne. Afriggergilde med damer vedtages nu på genera1forsamlingen.

1951

Et specielt emblem for ældre medlemmer uddeltes for første gang til en række medlemmer, på hvis vegne gørtler Nielsen takker. Byggetilladelse til klubhuset kan endnu ikke opnås, men byg­gefonden er steget til kr.27.000.

 
1952

Afholdes Randers Sejlklubs 75 års jubilæum. Man havde regnet med at kunne fejre det i det nye klubhus, men sådan gik det ikke. Restriktioner o.a. forhindrer stadig et fornuftigt byggeri. Jens Knudstrups mindepokal - en sølvcigarkasse - blev skænket som vandrepræmie af købmand Bruun Pedersen. Jubilæumssejlads Anholt-Randers gennemførtes af 20 både. Jubi­læumsfest med cabaret, som blev en dundrende succes, afholdtes på Skydepavillonen, ved hvilken lejlighed jubilæumskomiteen overrakte et jubilæumsskrift med klubbens historie fortalt på grundlag af avis- og protokolomtaler.

Jubilæumsskriftet, som er håndskrevet med akvarelvignetter, befinder sig nu på lokalhistorisk arkiv, hvor enhver interesseret kan bese det. Skriftet har tjent som udgangspunkt for nærværende beretning.

På grund af byens tilskud lykkedes det klubben at holde udgifterne til jubilæumsfesten m.v. nede på 375 kr. Til gengæld afholdtes som tak til byen en ildregatta i havnen i september. Et forslag fra »Fjorden« om at bygge fælles klubhus forkastedes på efterårsgeneralforsamlingen med 47 stemmer mod 6.

1953

Skolebåden »Klaus« er bemandet med 9 mand. Gymnastikken opgives på grund af manglende tilslutning, men et kogekursus havde mange deltagere. Tilbud og supplerende overslag på det af arkitekt Rich. Bach tegnede klubhus forelå. Prisen er kalkuleret til 40.315 kr. plus 7.000 kr. til inventar. Kontingenter forhøjes til 25 kr. for aktive, 10 kr. for passive og 8 kr. for juniorer årligt. Efterårsgeneralforsamlingen afholdtes i det nye klubhus, hvis endelige byggeudgifter androg 41.462 kr. plus 7.146 kr. til in­ventar.

16 medlemmer foreslog juniorarbejdet om- eller nedlagt, da udbyttet syntes for ringe i forhold til udgifterne. Fra anden side mentes, at det manglende samarbejde mellem skolebåden og de øvrige bådejere skyldtes, at skolebåden sejlede »til søs«, medens bådejerne fortrinsvis blev på fjorden.

Der nedsattes et udvalg til at finde ud af, hvordan juniorar­bejdet bedst kunne udføres.

Preben Olesen og Jens Mikkelsen indtræder i bestyrelsen. Med 13 stemmer mod 10 vedtoges, at damer ikke skal med til afriggerfesten.

1954

Interessen for kapsejladser er stærkt aftagende, kun 4 både var tilmeldt til havkapsejladsen i juni om »Kongepokalen«, som måtte aflyses. Til gengæld var der god tilslutning til fælleshavsejladsen i august, hvor der deltog både fra Hobro og Hadsund. Da det ved præmieuddelingen var vanskeligt for dommerne at få ørenlyd, så formanden sig nødsaget til at bede de unge sejlere om at lade være med at kigge så dybt i glasset. »Klaus« har været fuldt bemandet, og de 2 skippere har med eleverne sejlet vandet tyndt sommeren igennem. Sommeren har forøvrigt været den mest regnfulde, kolde og triste i mands minde.

En episode fra Udbyhøj medførte, at Nørvang og Breede meldte sig ud af klubben. Chr. Jensen (Jentemann) udnævntes til æresmedlem. Johan Vogel, C. J. Heerfordt, C. H. Andersen og Preben Olesen indvalgtes i bestyrelsen.

1955

Som følge af stor tilgang af juniorer har klubben anskaffet »Lille Klaus«, en juniorbåd (J 93) for 2.100 kr., hvoraf 1.200 kr., er indsamlet blandt medlemmerne. Båden er bygget i 1947. S. H. Oppen-Franch afgår og Johan Vogel vælges til formand,

M. Boe Nielsen og Jens Mikkelsen indvalgtes i bestyrelsen.

1956

På forårsgeneralforsamlingen vedtoges med 24 stemmer mod 8 at indkøbe endnu en juniorbåd. »Søs« (J 18) indkøbtes til klubbens nyskabelse: Pigejuniorerne. Klubbens medlemstal er 241, hvoraf de 75 er juniorer. Ove Ovesen indvalgtes i bestyrelsen.

1957

S. H. Oppen-Franck udnævntes til æresmedlem på forårsgene­ralforsamlingen. Der afholdtes sommeren igennem 11 kapsejladser med 157 deltagende både tilsammen. Skolebådene har sejlet med fuld besætning hele sommeren, men det har knebet med at skaffe skippere til »Klaus«, som er alt for dyr i drift. Det besluttedes at sælge »Klaus« og i stedet indkøbe 2 juniorbåde. For motorbåde har der været afholdt pinsestævne, pålidelig­hedsløb til kanalen, natsejlads i efteråret og fisketur.

1962

Kontingent fastsat til 40 kr. for aktive, 15 kr. for passive og 15 kr. for juniorer.

Der afholdtes de sædvanlige kapsejladser, men med for ringe tilslutning.

Anders Schou Christensen indvalgtes i bestyrelsen. Det vedtoges at udsende et blad »RSK-nyt« regelmæssigt fremover med løst og fast om begivenhederne i klubben.

 1963

Motorbådsudvalget har afholdt svagføresejlads sammen med de andre klubber, og sejladsen forløb fint trods dårlig vejr.

Jørn Hornemann nyvalgt til bestyrelsen.

1964

Det kniber med førere og besætningsmedlemmer til juniorbåde­ne, som skal deltage i kapsejlads i Øster Hurup og på Limfjor­den. Forholdet bedres dog i sæsonens løb. Sæsonen bød iøvrigt på mange kapsejladser, og bl.a. samlede fællessejladsen ved Øster Hurup mange deltagere. Johan Vogel afgår og Louis Sørensen nyvælges til formand. Det vedtoges at sælge »Søs« (J 18), som er tjenlig til udskift­ning efter havari.

1965

Randers Sejlklub er blevet tilsluttet Dansk Sejlunions nordøstjy­ske kreds sammen med Hobro, Aalborg, Frederikshavn og »Fjor­den«. »Søs« er blevet solgt og beløbet hensat på særlig konto. Der er blevet lavet en jollebedding i lystbådehavnen, som længe har været ønsket.

Den årlige svagføresejlads med motorbåde forløb på udmær­ket måde til stor oplevelse for deltagerne. Sigfred Mathiesen nyvalgtes til bestyrelsen.

1966

Det vedtoges på forårsgeneralforsamlingen at stille juniorbådene til rådighed til et kursus i sejlads for seniorer. Sejladserne samlede dog ikke den store tilslutning, muligvis fordi man på grund af det dårlige forår kom for sent i gang.

Svend Nielsen og Boe-Nielsen har som sædvanligt afholdt kursus i henholdsvis tovværk og i navigation og søvejsregler for juniorerne.

Der er købt tre stel nye sejl til juniorbådene for 3.000 kr., som er skaffet dels ved overskud fra fester dels ved tilskud fra Dansk Sejlunion.

I sommerens løb er der blevet etableret vand på bådebroerne, og et længe næret ønske er dermed opfyldt.

Svagføresejladsen var ikke nogen ubetinget succes, idet svagføre­foreningen fandt, der var for mange raske med. Kontingentforhøjelse til 60,-kr. for aktive, 20,- kr. for passive og 36,-kr. for juniorer årligt, sidstnævnte forårsaget af, at Dansk Sejlunion har fast­sat dette minimumskontingent, hvis der søges om tilskud fra unio­nen.

1967

I anledning af 90-års jubilæet afholdes reception i klubhuset den 24. juni, jubilæumskapsejlads og jubilæumsmiddag på Højskolehotellet med over 100 deltagere. Emil Olsen udnævnes til æresmedlem. Svagføresejlads er afholdt med deltagelse af det maritime hjem­meværn og god tilslutning. Jørn Hornemann og Tage Kristensen tilførte klubben dens første omend uofficielle danmarksmesterskab i piratjolle. Der har været store reparationer på juniorbådene, som trænger til udskiftning. Dansk Sejlunion har givet afslag på ansøgning om tilskud. Harry Skov Hansen indvalgtes i bestyrelsen.

1968

Pinsestævnet i Øster Hurup, som har været afholdt i nogle år, dø­bes »Kattegats blå bånd«. Juniorbåden »Klaus« er blevet solgt for 4.000,-kr. og en ny (J 324) er indkøbt for 8.000,-kr. Det vedtoges på efterårsgeneralfor­samlingen også at sælge »Kluk«, som kunne indbringe 8.500,- kr. på betingelse af, at der blev anskaffet en ny i stedet. Overgang fra juniorbåde til joller blev nedstemt på generalfor­samlingen. Jørgen Christensen og Laurits Hansen indvalgtes i bestyrelsen.

Dansk Sejlunions generalforsamling »Sejlerdagen« afholdtes i vin­terens løb på hotel »Kongens Ege«. Kontingentforhøjelse til 100,-kr. for aktive, 50,-kr. for juniorer og 30,-kr. for passive blev vedta­get på generalforsamlingen tilligemed et indskud for alle katego­rier på 25,-kr. Det blev vedtaget, at bestyrelsen skulle udpege alle udvalg. På efterårsgeneralforsamlingen vedtoges at nedsætte bestyrel­sen fra 7 til 5 medlemmer incl. formanden. Juniorbåden »Kluk« J 125 er blevet solgt og J 330 købt for 9.000,-kr.

1970

Medlemstallet er 106 A-medlemmer, 58 B-medlemmer og 20 C-med­lemmer. På efterårsgeneralforsamlingen taltes om at yde hjælp til junio­rernes finansiering af jollekøb og om at anskaffe en stor båd til se­niorsejlads. Juniorbåden »Polyt« (J 129) er solgt for 6.500,-kr.

Uno Jørgensen og Chr. Jensen (bomstol) udnævnes til æresmed­lemmer. På et møde med »Fjorden« drøftedes tanker om sammenlægning af klubberne. Da der kun er 8 elever på juniorbådene, kniber det med at få dem ud at sejle. Fra Dansk Sejlunion har juniorafdelingen fået 2.500,-kr til sejl. Da det ikke er muligt at få ledere til juniorafdelingen, var der tan­ker om at sælge alle juniorbådene og i stedet udlåne penge til junio­rer, der ville købe båd.

1972

Kontingentforhøjelse vedtaget med 120,-kr. for aktive, 40,-kr. for passive og 60,-kr. for juniorer. en udvidelse af klubhuset, som inddrog terrassen i restaurationen, blev vedtaget på forårsgeneralfor­samlingen. Palle Hauerslev indvælges i bestyrelsen.

1973

Klubben har indkøbt 2 Flipperjoller til brug for juniorafdelingen og ydet lån til 12 juniorer, som under ledelse af bådebygger Meldgård bygger 6 Flippere. CMA-pokalen skænkes af brdr. Kristen og Niels Pedersen som vandrepokal i klubbens distancesejladser. »Boelsrev Bådforsikringsklub« under GF-forsikringen startes med C. J. Heerfordt som repræsentant.

Klubbens medlemstal er 215, heraf 125 aktive og 22 juniorer.

1974

Klubbens 2 sidste juniorbåde er solgt for tilsammen 15.000,-kr. Scandicapmåling indføres ved klubbens kapsejladser. Dan­marksmesterskabet for trapezjoller med 26 deltagende både blev som det første DM-arrangement i klubbens historie afviklet.

 

1975

Bønnerup-kapsejladsen i samarbejde mellem »Fjorden«, Randers og Grenå sejlklubber starter. Dagbladet »Djursland« udsætter by-pokalen, som hjemføres af Randers ved denne første kapsejlads. På forårsgeneralforsamlingen vedtages at købe en skolebåd til seniorundervisning. »Filur« Maxi 77 nr.1155 indkøbes for knap 80.000,-kr. Seniorsejlerskolen påbegyndes i august med 5 elever. Lars Brøn­dum Nielsen og Per Krarup bliver Danmarksmestre i piratjolle. Søsportens Fællesudvalg dannes med deltagelse af de 5 Randers-klubber. Walkie-talkieudvalg dannes med kaldesignal »Thor«. 5 både har deltaget i kapsejladsen »Sjælland rundt«.

1976

Jørgen Smeds vandrepokal skænkes til juniorarbejdet. Senior­sejlerskolen har med 16 elever sejlet 69 aftener og 12 weekends sommeren igennem. Yngste elev er 21 år, ældste 58 år. 8 lærere er tilknyttet skolen. 9 både har deltaget i kapsejladsen »Sjælland rundt«. Klubben har 264 medlemmer, hvoraf 151 aktive og 27 juniorer.

Klubbens juniorbåde i kapsejlads 1963